En tur rundt i Danmark

​​Blicheregnen – Dollerup Bakker

Fra Randers går turen via Fussingø, Løvskal, Vejrumbro, Tapdrup og Bruunshåb til Rindsholm Kro, hvor vi spiser middag. Efter middagen kører vi gennem Vium, Aunsbjerg, Kjellerup og Thorning forbi E. Bindstouw og op gennem Dollerup Bakker, hvor vi drikker kaffe på Niels Bugges Kro. Hjemad går det via Tjele, Vinge, Vorning, Hvidding, Nørbæk og Fårup retur til Randers.​

Brunkulslejrene

​Vi kører fra Randers over Viborg, Ilskov og Ikast til Hammerum Kro, hvor vi spiser middag. Herefter går turen videre til Kølkær og Søby med rundtur gennem Brunkulslejrene og besøg på museet (evt. med guide) Efter dette besøg køres til Arnborg, hvor vi drikker kaffe. Hjemturen går over Ejstrupholm, Nr. Snede, Bryrup, Ry, Låsby og Hammel retur til Randers.

​​

De Nedre Byer

Turen går via De Nedre Byer til Mellerup og videre til Tvede - Øster Tørslev - Tørring Kær - Råb Kær forbi Demstrup Gods - Lyshøj Mølle og Overgård Gods til Havndal. Kaffen drikkes på Hadsund Færgekro. Efter kaffen kører vi over Assens - Dania - Fladbjerg - Hou - Kærby - Dyrby, forbi nedkastningsstedet i Allestrup Plantage og retur til Randers.

​​

Det midtjyske søhøjland - himmelbjerget

Fra Randers kører vi ad Gl. Viborg Landevej over Bjerringbro forbi Tange Sø til Ans, Kongensbro, Truust og Gjern bakker til Svostrup Kro, hvor vi spiser middag. Efter maden kører vi videre til Grauballe, Silkeborg, Virklund og helt ud til Himmelbjerget, hvor vi får kaffen serveret. Hjemturen går direkte mod Randers.

Fur

Turen går over Hobro - Aalestrup - Gedsted til Hvalpsund, hvor vi sejler med til Sundøre og kører videre forbi Thise mejeri og videre af margueritruten til Branden, hvor vi sejler til Fur og spiser middag på Fur Færgekro. Efter middagen køres en tur rundt på øen med en lokal guide, hvorefter opholdet på Fur afsluttes med kaffe på kroen. På hjemvejen går turen forbi Grinderslev kloster og Jenle. 

Hjerl Hede

På turen til Hjerl Hede går vejen over Løvskal - Vejrumbro - Tapdrup - Bruushåb og til Dollerup Bakker, hvor der holdes en pause til Øl og vand. Efter pausen går turen videre over Grønhøj forbi Kongeshus Mindepark til Hagebro Kro hvor vi spiser middag. Efter middagen besøger vi Hjerl Hede, hvor der også vil blive drukket kaffe. Efter kaffen går turen direkte hjemad.

Læsø

En tur rundt på Læsø byder på mange seværdigheder, bl.a. er tagene på mange af deres huse lavet af tang fra havet. Turen går over de flader, der danner overgang til Rønnerne, forbi pigestenen for at slutte af ved Læsøs hovedattraktion Saltsydehytten, hvor der fremstilles salt som i den tidlige middelalder.

Mols Bjerge

En tur der går forbi Clausholm Slot og Rosenholm Slot til Thorsager forbi Rundkirken og videre til Rønde og Kalø Slotsruin hvor vi holder pause. Derefter går turen til Vrinners hvor vi drikker kaffe på Holmegårde. Efter kaffen går turen gennem Mols Bjerge til Femmøller forbi Lyngbækgård til Tåstrup og videre over Kolind - Ryomgård - Auning og Gl. Estrup på turen hjemad.

Mossø

Vi kører via Langå - Houlbjerg til Pøt Mølle og videre til Frijsenborg Slot gennem Hammel - Låsby omkring Knudsø inden vi når Ry. Fra Ry kører vi til Øm Kloster og videre gennem Boes - Alken rundt om Mossø inden vi når Gl. Rye Kro, hvor vi drikker kaffe. Efter kaffen kører vi hjemad over Silkeborg - Grauballe - Ans - Tange Sø og Bjerringbro. 

Odder- Skanderborg – Ry området

Vi kører fra Randers til Århus forbi Moesgård museum og videre sydover til Norsminde Kro, hvor vi spiser til middag. Herefter fortsætter turen videre over Saksild og Odder til Skanderborg. Vi skal lige et smut forbi Øm Kloster, inden vi drikker kaffe på Gammel Ry Kro. Efter kaffen går turen videre over Ry og Hammel retur til Randers.

​​

Pøt Mølle

Vi kører fra Randers over Langå - Laurbjerg forbi Bidstrup Hovedgård til Svejstrup Lyngå og videre til Pøt Mølle, hvor vi holder og drikker kaffe. Efter kaffen går turen via Frijsenborg Slot til Hammel - Fårvang - Ans - Tange Sø - Bjerringbro - Løvskal og Fussingø tilbage til Randers.

Rebild Bakker

En tur via Hobro til Bramslev Bakker og over Rostrup til Villestrup inden vi ender på Rebild Park Hotel i Skørping, hvor vi spiser middag og drikker kaffe. Efter middagen kan vi køre til Rebild Bakker for at gå en tur eller drikke en øl eller vand. Eller køre videre via Terndrup til Bælum og videre gennem Lille Vildmose til Dokkedal - Øster Hurup- Als - Hadsund og retur til Randers.

Skagen

En tur til Skagen, hvor der efter ankomst er tid til på egen hånd at begi sig rundt i byen. Derefter er der middag på Bodilles Kro. Efte middagen går turen til Grenen, hvor man enten går eller kører med Sandormen ud til spidsen. Om eftermiddagen er der kaffe på kroen inden vi kører gennem Gl. Skagen hjemad igen.

​​

Snaptun Færgekro

Vi kører via Århus og følger margueritruten forbi Moesgård til Norsminde over Saksild til Gersdorffslund og videre til Gylling inden vi når Alrø, hvor vi holder pause. Efter pausen kører vi gennem Sondrup Bakker - Søvind - Horsens til Bjerrelide (Det danske svar på Bloksbjerg), hvor vi nyder udsigten inden vi kører videre til Snaptun Færgekro, hvor vi spiser middag. Efter middagen kører vi til Juelsminde gennem Stakrode skov forbi Rosenvold Gods og via Vejle til Jelling Kro, hvor vi drikker kaffe. Efter kaffen kører vi over Tørring - Uldum - Nim - Østbirk til Ejer Bavnehøj, hvor vi holder den sidste pause, inden turen går hjemad via motorvejen.

​Svostrup Kro

En tur via Laurbjerg - Houlbjerg - Aidt til Kongensbro hvor vi følger Gudenåen og Gjern Bakker til Svostrup Kro, hvor vi drikker kaffe. Efter kaffen går turen over Silkeborg til Vinderslevholm - Hinge Sø - Grønbæk - Ans - Tange Sø - Bjerringbro - Ulstrup - Terp - Skjern Hovedgård - Fussingø og retur til Randers.

​​

Trehøje Naturpark

En tur i Trehøje Naturpark med lokal guide. På turen besøges Den Gamle Smedie, hvor der fortælles om fagets historie medens smeden fremstiller små hestesko, der kan købes som souvenir. Herefter er der middag på Hotel Vildbjerg. Efter middagen går turen over Tihøje og til Præstbjerg Naturcenter mens der fortælles om egnens, hedens, urfuglen og højenes historie. På Præstbjerg Naturcenter vil der blive vist rundt og fortalt. Kaffen nydes i det gamle hotel Ørnehøj, som bl.a. er kendt for sit hjemmebagte kaffebrød. Efter kaffen går turen til Abildå Brunkulsleje, hvor man vil kunne opleve et arbejdende brunkulsleje og få historien om den tidligere store arbejdsplads. Inden turen hjem gøres der stop på Trehøje bakke hvor man kan se ud over heden.​

Tønder

Der køres direkte til Tønder. Efter en kort visit i Tønder fortsætter vil til Schackenborg, Møgeltønder og videre til Højer Sluse. Vi kører langs vadehavet til Ribe, Danmarks ældste landsby med mange seværdigheder bl.a. Ribe Domkirke. Hjemturen går over Holsted, Houborg, Grinsted, Give og Viborg.

​​

Vedersø

Turen går over Silkeborg og forbi hvor Kaj Munk blev skudt og videre til Herning - Videbæk og Skjern. Fra Skjern køres over Tarm og Nr. Nebel til Nymindegab Kro, hvor vi spiser middag. Efter middagen går turen nordpå til Hvide Sande, derefter går turen til Vedersø Kirke og videre mod Thorsminde - Lemvig - Struer på turen tilbage til Randers.

Vesterhavet

Turen går fra Randers til Ålborg og videre til Aabybro, inden vi kører gennem Store Vildmose og videre af margueritruten til Stenum - Vrensted inden vi når Børglum Kloster. Fra Børglum Kloster køres videre til Lønstrup forbi Rubjerg Knude og Mårup Kirke inden vi spiser middag på Hotel Marienelle. Efter middagen køres over Løkken til Salten hvor vi evt. kører på stranden til Blokhus. Fra Blokhus køres via Tranum Klitplantage videre til Hotel Klitrosen, hvor vi drikker kaffe. Efter kaffen kører vi over Svinklev - Fjerritslev - Aars og retur til Randers.

Øster Hurup

Vi kører via Mariager - Hou - Assens til Hadsund og videre forbi Visborggård til Als og til Fugletårnet i Øster Hurup hvor vi holder pause. Efter pausen kører vi til Dokkedal og videre til Mou Kro hvor vi spiser middag. Efter middagen går turen ned over Kongerslev - Bælum - Terndrup - Skørping og til Rebild hvor vi holder pause inden turen går hjemad. 

​Det skønne dannebrog

​Lesø

Rebild bakker​

Vesterhavet​