Prag

​1. dag

Kørsel gennem Tyskland til Prag, hvor vi bliver indkvarteret og spiser aftensmad.

2. dag

Det er altid en god idé når man ankommer til en ny storby at starte med en byrundtur.

Det er altid nemmere at finde rundt i byen efter en tur rundt med en guide. På turen rundt får i en god smagsprøve på oplevelser i kan vende tilbage til. Guiden møder jeg på hotellet, og i starter turen ved Krudttårnet og slutter den oppe ved Borgen. I går ned gennem Rådhuspladsen, til det jødiske kvarter over Karlsbroen og ned til den gamle bydel for at ende oppe ved Borgen. 

Ved Borgen kan i selv vælge at gå ind i Vita Katedralen. På turen får i masser af god informetion om byen.

Resten af dagen er til fri disposition. 

​​3. dag

Vi besøger borgen Karlstejn, hvor der er mulighed for at købe krystalglas.

Om aftenen opleves byen fra en anden side med en sejltur på floden Moldau.

4. dag

Byen Kutna Hora ligger ca. 90 km. øst-sydøst for Prag. En gammel hyggelig middelalderby med toppede brosten og små gader. I slutningen af det 13. århundrede blev der opdaget rige sølvårer i byen og i årene frem til det 16. århundrede udvandt man masser af sølv. I besøger blandt andet den gamle mine, hvor i får en rundvisning. Turen er ikke for dem med klaustrofobi! Museet, som også besøges er en gammel fæstning. I besøger også den fantastisk flotte gotiske kirke St. Barbara, som på afstand ligner et cirkustelt. I kirken er der malerier, der viser minedriften - og endelig det specielle benkapel i Sedlec, som er en lille kirke hvor alt fra alteret til lysestagerne er lavet af 40.000 menneskeknogler.

5. dag

Kørsel tilbage til Danmark gennem Tyskland, hvor vi gør et ophold ved grænsekioskerne. ​